|
Reb
Du kan herunder på de fleste overskrifter klikke dig
ind på de forskellige knob og rebtyper.
Husk: alle links er skrevet med lys
kursiv skrift
Hvilke
typer reb skal man vælge og hvad skal man være obs på?
Hampereb: Indtil
midt i 40'erne blev reb fremmstillet af naturmaterialer - hamp
og manilla, bomuld, kokos, hør eller sisal. I dag er det dog
mere de syntetiske reb der dominerer. Vi har valgt at arbejde
overvejende med hampereb, da vi synes det ser rigtigt godt ud
mod huden og så giver det nogle flotte "ropemarks"
*GG*.
Klargøring
og behandling af Hampereb: Når
du køber hampereb er det som regel "ubehandlet". D.v.s
at der kan være en del små tråde der stikker ud af det. Disse
små tråde kan sætte sig fast på den bundne´s krop når du trækker
rebet henover hende/ham. De kommer til at sidde fast som en
masse små splinter i huden, og det er ikke altid fedt på den
"fede" måde bagefter*GG*.
For at undgå de
fleste småtråde og for at gøre hamperebet mere smidigt og blødt
kan du anvende følgende fremgangsmåde:
01. Skær rebet
af i den længde du ønsker og besnør enderne.
02. Lad
rebet glide gennem et stykke kraftigt stof flere gange, mens
du holder fast om det, så de værste tråde bliver slidt af.
03. Bind
rebet dobbelt omkring en pæl og lav en række slipstik på det
i hele rebets længde.
04.
Vrid rebet rundt med uret, indtil du ikke kan mere, og træk samtidigt i det.
05. Gentag
punkt 4, denne gang vrides mod uret.
06. Gnub igen rebet
med et stykke kraftigt stof, for at få de sidste tråde til at
"rejse" sig.
07. Mas rebet sammen i en
kugle og begynd derefter at "ælte" kuglen, så rebet
bliver blødt.
08. Brænd alle de små tråde af under
en gasbrænder eller lign. Brug ikke stearinlys, da du skal holde
rebet i længere tid over det, for at svide trådene af. Bevæg
rebet hurtigt henover flammen, for at undgå brandskader på rebet.
09. Brug
et fugtigt stykke stof til at rengøre rebet for eventuel sod
og rester af svedne tråde.
10. Lad rebet hænge til tørre
natten over, gerne i fri luft.
11. (Ikke nødvendigt) Du
kan gnide en lille smule animalsk olie ind i rebet, brug evt.
mink olie. Du skal være sikker på at olien er ren og uden tilsætningsstoffer,
herunder også petrokemiske olier. De vil nedbryde rebet med
svaghed til følge. Du skal heller ikke bruge almindelig olivenolie
da det hurtigt kommer til at lugte harsk. Sørg for at rebet
ikke får for meget olie. Det må ikke blive gennemvædet nogen
steder. Du kan evt. gide hænderne ind i olien og derefter lade
rebet løbe gennem dem.
12. Aftør rebet med en tør klud.
13.
Lad rebet hvile i 1-3 dage i et godt ventileret rum eller udenfor hvis det kan
hænge tørt.
14. Efter dette kan du give rebet en sidste
gnubbetur med et stykke kraftigt stof, og du skulle nu ende
op med et dejligt smidigt og blødt stykke hampereb.
Skødereb: Eller
syntetiske reb. De er utroligt stærke, selv i små diametre.
Men de har den ulempe at de tit kan være så glatte at de slipper
og knobet så går op, hvis det ikke er sikret med et ekstra halvstik
eller stopperknob.
Basics: Et
reb med dobbelt så stor diameter som et andet, vil være 4 gange
så stærkt. Men det er ikke nødvendigvis det stærkeste af de
to man skal vælge. Under nogle omstændigheder kan elasticitet
være vigtigere end styrke. Og det er jo ikke altid nødvendigt
at bruge et 15 mm reb til at binde med, når et reb på 6mm måske
er mere end rigeligt.
Køb ikke et reb med for stor diameter,
eller et der er for stift. Det vil være besværligt at binde,
og knob vil måske holde dårligt. Vores erfaring er 6 mm for
hampereb og 6-10 mm for skødereb.
Hvis du er interesseret,
kan jeg skaffe 6 mm prima hampereb til en fornuftig pris.

Sammenføjningsknob:
Benyttes til forening af enderne af to længder reb for derved
at frembringe et længere stykke, eller for at forene de to ender
fra samme reb. For at man kan være sikker på, at knobet er sikkert,
bør de to reb der skal forenes have samme diameter. Flagknobet
er det eneste af sammenføjningsknobene der er sikkert, selv
når der anvendes 2 forskellige diametre.
Fastgørelsesknob: Benyttes
til at fastgøre reb til pæle, kroge, ringe, lægter, tremmer
eller et andet reb, der i forvejen er en del af en fastgørelse.
Fastgørelsesknob holder ikke deres facon af sig selv. Da de
ofte anvendes af sejlsportsfolk til fortøjning, surring og fastgøring,
må de kunne modstå parallel belastning.
Faste
øjer: Er
beregnet til at blive lagt ned over en genstand, modsat fastgørelsesknob,
der udføres direkte omkring genstanden. Øjerne er knob, der
udføres ved at føre tampen tilbage langs langtovet, og derved
danner et øje eller en bugt, og derefter fastgøre tampen til
langtovet, så at knobet er fixeret og ikke kan bevæge sig.
Stopperknob: Denne
gruppe af knob bliver ofte benyttet til at forhindre enden af
et reb, en snor eller tråd i at løbe gennem et øje eller hul.
Stopperknob kan også anvendes til at sikre enden af en line,
så det ikke trævler op, og så kan de desuden benyttes til dekoration.
|