Bondager

På denne side vil jeg fortælle lidt om de forskellige bondager jeg anvender på missie.
For at kunne lave bondage er det vigtigt at kunne lave de forskellige knob og vide hvor man skal bruge dem - se på siden Reb.

Der kommer masser af billeder med missie, når jeg bliver mere erfaren i at lægge bondager. Du kan se nogle af dem på billedsiden.

Japansk Bondage
Japansk Bondage er smuk og æstetisk udsmykning af kroppen og langt mere end blot udsmykning. Det er også meget sensuelt, intimt og dybt erotisk. 
Vi bruger Japansk Bondage som udsmykning til leg, til at udtrykke dominansen og overgivelsen, til at give nydelse, til at sætte følelserne og spændinger fri og ... så bruger vi det som ren og skær nydelse og afstresning.
Vi kan lukke ALT andet ude og leve os fuldstændigt ind i vores lille verden, hvor der kun er os, kun vores leg, kun vores følelser, kun os. 
Det er ren terapi - det er meditation, det renser sjælen *ss*.

Den japanske betegnelse for bondage er bl.a. Nawa shibari, Kinbaku og Sokubaku. Der er flere betegnelser for denne kunstart, disse og mange andre japanske betegnelser kan du se på siden Ord og begreber.

Find din egen stil! For at komme godt igang, er det ofte rigtigt godt at se en anden binde og være med på sidelinien. Det, der giver sparket er, når man pludselig kan sige: " nåååååh sådan"!


Een af de hurtigeste er Hojojutsu eller frit oversat "kunsten at tilfangetage/holde fanger".

ADVARSEL:
Hvis I vil prøve Hojojutsu, er det meget vigtigt - hele tiden - at observere på personen, der bliver bundet, da mange af teknikkerne indeholder løkker omkring halsen.

På begge sider af halsen sidder der et føle-legeme for blodtrykket. Når disse legemer registrerer et tryk, opfattes det som en blodtryksstigning. Hjertet og karsystemet vil derfor kompensere for dette ved at nedsætte blodforsyningen til de vitale organer, især hjernen. Dette kan medføre øjeblikkelig bevistløshed! Og jeg mener øjeblikkelig, hvis trykket er kraftigt - og dette kan jo indebære, at personen, der er bundet eks. falder forover...! Det kan være lidt svært at skulle til at forklare en brækket næse, hver gang man har "leget" *SS*.

Følgende er et sammendrag fra bogen Nawa (1985):

Historien om Hojojutsu starter i det feudale Japan, hvor der eksisterede et stort antal af klaner, der lærte deres krigere (bushi) krigsteknikker. Langt de fleste af disse klaner (Ryu) havde teknikker, der indbefattede brugen af reb (nawa) til at fange og holde fanger.

I den tidlige Edo periode (1600-1868) startede en mere civiliseret form for fangetagning, hvor man ikke brutalt torturerede fangerne inden de kom i fængsel (eller det der var værre) og der blev stillet krav om, at tilfangetagning skulle forgå uden at fangen blev lemlæstet inden de fik deres dom. I den periode udviklede hojojutsu sig fra en brutal til en civiliseret form og de fleste ryu lærte sig denne nye form. I det feudale Japan var det en vanære at blive tilfangetaget og få et reb om halsen for at blive ført til en dommer. Knuder på rebet var meget vanærende og mange opfattede det som en større skam end at blive slået ihjel i kamp og stort set alle bushi nægtede at blive tilfangetaget.

Hvis den korrekte fremgangsmåde under tilfangetagelsen ikke blev fulgt, kunne personen der udførte den, blive anklaget for forræderi.

Hvis rebet derimod ikke indeholdt knuder, blev det ikke betragtet som bondage og var hermed ikke vanærende. I sådanne tilfælde blev betegnelsen "indbinding/ombinding" anvendt.

Samuraier, der skulle tage fanger benyttede sjældent selv rebet, det opfattede de som et mindre ærefuldt job og rebet var ikke deres fortrukne våben. De valgte at lade bushier (ikke adelige) eller Shogunnatets officielle folk gøre dette job for sig.

Der var en lang række reb og kæder, som alle blev målt i shaku (japansk måleenhed der svarer til ca. 30 cm.) Rebet, der blev benyttet til at holde fanger, blev kaldt et hon nawa og det der blev benyttet til at tilfangetage med, hed et haya nawa.

Hampereb blev anvendt til praktiske bondager/indbindinger, mens silke blev brugt til træning. 

Honnawa var typisk 66 shaku (ca. 20 meter) eller 54 shaku (ca. 16 meter) men kom også i længder mellem 9-23 meter. Hayanawa var altid 22 shaku (ca. 6.5 meter). Længden af kaginawa var ikke helt fastlagt, men den var normalt 13 shaku (ca. 3,9 meter).

Ud over de forskellige typer reb nævnt her, havde vogterne også en kort stykke reb på ca. 1/2 m længde. Dette blev anvendt, når fangen sad i "sezia". (Den formelle siddende position, hvor fangen sad på knæ med vægten hvilende på hælene og armene tvunget om på ryggen). Derefter blev begge storetæer og tommelfingerne bundet sammen med rebet. Nogle gange nøjedes vogterne dog med at binde tomlerne sammen og føre rebet op til honnawa og fastgøre det ved halsen.

Der er fire regler i hojojutsu:
1. Fangen må ikke kunne slippe fri
2: Rebene må ikke give fangen fysiske eller mentale skader
3: Andre må ikke se hvordan rebteknikken udføres eller ud fra resultatet kunne se, hvordan teknikken er udført
4: Resultatet skal være smukt at se på

Meningen med regel 3 var ikke så meget for at holde teknikken hemmelig, men mere for at forhindre de kriminelle i at kunne gennemskue teknikken og hermed være i stand til at slippe fri fra dem. De forskellige teknikker varierede fra den ene klan til den anden og når fangen skulle overgives til vogtere fra en anden klan blev rebet løsnet, så de vogtere, der overtog fangen heller ikke kunne lære teknikken. Hvert hold af betjente/vogtere bestod af en gruppe på fire og de tre ville skærme for nysgerrige øjne, mens den fjerde bandt fangen.

Rebene belv fremstillet i 4 farver, og symbolikken af farverne skiftede med tiden. Ifølge de første traditioner fra Edo perioden, blev de 4 farver assiocieret med årstiderne, de 4 verdenshjørner og de 4 kinesiske fabeldyr, der bevogtede dem. Farven på rebet skiftede med årstiderne og fangen blev bundet, så han kiggede mod den årstid/verdenshjørne, der svarede til farven på rebet.

Farverne og assiociationerne var fordelt således:
Blå: forår, øst, den blå drages tegn
Rød: sommer, syd, den røde ild fugls tegn
Hvid: efterår, vest, den hvide tigers tegn
Sort: vinter, nord, den sorte skilpaddes tegn

Under "hunde-dagene" i slutningen af juli og starten af august blev der anvendt et gult reb.

I slutningen af Edo perioden var farverne reduceret til 2: hvid og indigo. Deres farver assiocerede ikke mere til årstider og verdenshjørner, men til hvilken art af betjente/vagter, der anvendte dem.

Anvendelse af hayanawa.
Den ideelle anvendelse  var at binde hawanawa på under 10 sekunder, så det så let og smukt ud. Den måtte heller ikke skade den mistænkte. Rebet blev udelukkende brugt på mistænkte og da personen ikke var dømt for noget endnu, måtte der ikke anvendes knuder. Dette var for at undgå vanære. Det betød sevfølgelig også, at den var hurtig at lave. Enden af rebet blev normalt lagt med et par vindinger om hænderne og vogteren havde den frie enden i hånden.

Tre ombindinger med hayanawa.
Dette er ikke en bondage, da der ikke er anvendt knob. Løkken der er nævnt i beskrivelsen er en jakuguchi.
Disse beskrivelser er oversat fra Nawa (1985: 197-199), hvor billederne også er taget fra:

Ordliste:
hayanawa: "hurtigt reb" et kort reb til brug ved den indledende tilfangetagelse
hiro: et traditionel japansk længdemål. Det svarer ca. til det engelske fathom (favn) eller 1.828 meter. De tradtionelle længdemål i det gamle Japan var ikke standariseret, men varierede fra provins til provins.
hojojutsu: kunsten at anvende et reb til at tilfangetage, lægge bånd på, og transportere mistænkte og kriminelle i Japan i Middelalderen og perioden derefter. Metoden blev anvendt af torimono.
hon-nawa: "det primære reb" det lange reb (16-20 meter) til at the "lægge bånd på" og transportere en mistænkt sikkert.
jakuguchi: en lille løkke for enden af et torinawa.
kaginawa: et reb med en krog i den ene ende.
torimono: special trænede betjente/vagter, der normalt havde status umiddelbart under samurai.
torinawa: betegnesle for ethvert reb anvendt i hojo-jutsu.